Røde fløjlsbukser, der stumper, en gul sweatshirt med print og mangefarvede seler...
Pink træningsbukser og orange sweatshirt...
Det er alle tøjsammensætninger, jeg har haft på, og alle nogen jeg selv har valgt. Det midterste var endda til min egen fødselsdagsfest, og det nederste var en lang overgang mit yndlings outfit!
Som I nok kan forstå, var jeg ret ligeglad med hvordan jeg så ud, bare jeg havde det godt! F.eks. var den orange sweatshirt noget af det blødeste indvendig, kan stadig huske, hvor dejlig den var at have på.
Men det er også fra før, jeg blev rigtig teenager. For da jeg ramte de 12-13 år, blev det pludselig vigtigt, hvad jeg havde på. Ikke så meget i forhold til mig selv, men i forhold til hvad de andre piger fra klassen ville sige til det. Det er jo nok meget normalt, men jeg kunne ikke undgå ind i mellem at få et flip og skille mig ud. Jeg ville farve mit hår postkasserødt, få dreadlocks eller få håret klippet i meget underlig frisure (sjovt at håret blev mit udskejningspunkt).
Jeg gik fra at være ligeglad med mit udseende, til at det betød meget i forhold til hvad omgivelserne mente, til at ville se godt ud for min egen skyld.
Faktisk kan jeg huske for et par år tilbage, hvor jeg beklagede min nød over at kvinde/pigeblade, havde så meget om mode, til nu at elske, at læse om alt hvad, der er smart lige nu.
Er jeg så blevet mere overfladisk af den grund? Har jeg bare fået en ny interesse? Går jeg for meget op i hvad andre mener om mig?
Jeg ved det ikke, men jeg kunne faktisk godt tænke mig et par regnbuefarvede gummistøvler.....
 |
| Gummistøvler fra Molo... men det er jo til børn :( |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar