I dag skete det, som bare ikke må ske! Jeg løb tør for pulverkaffe... Jeg vidste faktisk ikke at de ca. tre krus kaffe om dagen, har så stor betydning for hvordan jeg kommer igennem dagens donter.
Egentlig startede krisen i går aftes, men det var en helt anden type af krise: Modermælkserstatningskrisen!
Vi var åbenbart løbet tør, havde lige knap og nap til at bebsen kunne få sin natmad, samt morgenmad. Så planen var at jeg skulle stå op og skynde mig i føtex med bebs og halløj.
Jeg vidste godt at vi var ved at løbe tør for kaffe, jeg vidste at jeg burde købe mere, men så indtrådte den berømte ammehjerne... Det eneste jeg købte var modermælkspulver og nye sutter, ups!
Krisen indtræder dog ikke med det samme, der er til et enkelt krus med kaffe. I min naivitet tror jeg det er nok, det er det ikke. Som dagen skrider frem bliver jeg mere og mere desperat, mit svage håb er at min kæreste har efterladt stempelkandekoppen, det har han ikke.
Måske kan jeg i stedet drikke en cola, men jeg prøver jo også at tabe mig.
Måske kunne jeg lette min fine popo og gå en tur og købe kaffe, det ville også gavne taberiet.
Til sidst ender jeg med en hel tredje løsning bestående af: et krus, et kaffefilter, en elkedel med kogt vand og halvanden teskefuld malede kaffebønner.
Første forsøg resulterer i at jeg i min ivrighed får hældt for meget og for varmt vand på, så kaffefiltreret brister. I andet forsøg har jeg lært lektien.
Da jeg endelig får smagt på kaffen, er den lidt for stærk og lidt for kold, men det kan heldigvis løses ved at koge nyt vand og hælde lidt i, mums, så er der kaffe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar