torsdag den 25. oktober 2012

Arbejd, arbejd

Det bedste ved at være underviser, det er eleverne og samspillet med dem, det er de vekslende arbejdstider og friheden i at kunne arbejde hjemme.

Ulempen er, at det er skide svært at holde styr på, hvornår du holder fri eller ej. De fleste dage går det fint, jeg kan sagtens skelne. Men så, når jeg ind i en periode, hvor jeg har lidt for mange bolde i luften på en gang.

Så det værste ved at være underviser, det er når man er uforberedt. Det er hverken rart for en selv, men det er sgu heller ikke fair overfor eleverne!

Jeg står i den situation at jeg skal forberede en lektion til i morgen... det har jeg ikke nået endnu. Jeg har simpelthen haft alt muligt andet, der skulle forberedes, skrives, rettes osv.

Så nu sidder jeg her, og har arbejdet i halvanden time med nogle af de ting jeg er bagud.

Jeg får ikke betaling for overtiden, i princippet burde jeg bare sige: Jamen, jeg har ikke mere tid at arbejde for, så det må jo gå, som det går i morgen.

Men det holder bare ikke!

Øv bøv og hvor er jeg træt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar