lørdag den 12. maj 2012

FRIDAG

Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh....

Mandedyret og bebsedyret tog på tur i dag, så jeg har været alene hele dagen!

Jeg har brugt tiden på brunch med min mor, set film, set serier, lagt neglelak og bare nydt at ingen har krævet min opmærksomhed.

Det var utrolig dejligt :)


onsdag den 9. maj 2012

Pligter

Åha, nogle gange gør man livet lidt mere besværligt end det behøver være. Jeg bruger fx. meget tid på at gå og være irriteret over ting Mandedyret ikke gør, som jeg synes han bør gøre. En typisk kvindefejl. Jeg kunne jo bare fortælle ham, hvad jeg forventer af ham, eller måske sige, når jeg bliver tøsesur over at han ikke lige rydder af bordet i stedet for at gemme det indeni mig selv (eller jeg kunne selv rydde af i stedet for at være doven....).

Jeg er træt af det!

Så derfor prøver vi nu at dele pligterne op, og så må vi gerne skælde hinanden ud, hvis det ikke bliver gjort (medmindre der er en grund, vi må jo stadig godt være overbærende og medmenneskelige). Spændende om det vil virke?!?

Udover det, har det faktisk været en dejlig dag i dag. Jeg har gået en tur med Bebsedyret, hvor vi så på ænder, det var meget spændende :)

mandag den 7. maj 2012

Trænings eksperimentet!!!

Jeg har startet et eksperiment.

Jeg har endnu ikke helt tabt alle de kilo, jeg burde efter jeg har været gravid, og maven er bare blevet mere topmave, end den nogensinde har været før (så kan jeg lære, at jeg før var tynd og havde en fin mave, muhahahahahahhh... snøft snøft...)!
Jeg har i perioder været god til at spise sundt, og indtage færre kalorier end jeg havde brug for, og kiloene er langsomt raslet af. Jeg mangler bare lige de sidste par kilo og kunne godt trænge til en lille smule "krops-opstramning".

Så eksperimentet er, at jeg har lavet et simpelt træningsprogram løbende over fire uger. Jeg har fundet 3 maveøvelser, jeg synes er bare lidt interessante, sammensat med arm- og rygbøjninger og et par lårøvelser. Ideen er, at jeg skal lave maveøvelser hver anden dag og lår- og armøvelser de andre dage. Kombineret med lidt sjipning (mest fordi jeg ikke får taget mig sammen til at løbe, og sjippe kan jeg gøre med bebsedyret ved siden af). Jeg øger antallet af gentagelser og sæt i løbet af de fire uger for at det hele tiden skal være hårdt.

Hver uge vil jeg måle omkreds af mave, lår, arme osv. og se om det overhovedet har nogen effekt. Hvis ikke kan jeg jo konkludere det er spild af tid. Hvis det har, kan det være jeg får blod på tanden :)

Målet med dette eksperiment er ikke at tabe mig de sidste kilo, det kan man ikke ved hjælp af styrketræning og en lille smule kredsløbstræning, men forhåbentlig vil det hele blive strammet lidt op!

Og så må jeg sgu også lige til at tage mig sammen med de sidste par kilo, jeg ved jo udmærket hvad, der skal til.

Så glæd jer til næste mandag, så vil jeg skrive om jeg har mistet et par cm eller om det har været spildt arbejde :)

tirsdag den 1. maj 2012

Det gode vejr

I går besluttede jeg mig for at gå i haven i det gode vejr. Der er dog lidt logistik, der skal løses med sådan et lille bebsedyr.

Som førstegang forælder er det en hel ny verden pludselig at skulle have sådan en lille en med udenfor. For det første må bebsedyret ikke få sol det første år. For det andet render jeg forvirret rundt og tænker hele tiden: åh har han det nu for koldt, nej måske er det for varmt, burde jeg give ham andet tøj på, hvor mange huer.....

Så jeg fik faktisk ikke lavet så meget i haven, før sen eftermiddag.

Der tog Mandedyret nemlig bebsedyret med ud og handle ind, mens jeg slog græs med håndskubberen (og blev et par vabler rigere). Bagefter lavede han mad og jeg drak en kold øl. Der fik vi da vist lige byttet lidt rundt på rollerne :-P

I dag var jeg til noget 1. maj halløj, men det var ikke så spændende og havde bebsedyret med, så jeg tænkte mest: åh har han det nu for koldt, nej måske er det for varmt, burde jeg give ham andet tøj på, hvor mange huer.....