lørdag den 14. juli 2012

Havregrød og mikrobølgeovne

I sidste uge besøgte jeg og bebsedyret en af mine gode veninder. Det var rigtig hyggeligt, vi var i ZOO, hvor vi tullede rundt. Vi overnattede og om morgenen, da vi skulle have morgenmad opstod følgende samtale:

Veninde: Hvad spiser bebsedyret til morgenmad?
Mig: Han spiser havregrød.
V: Kan du selv lave en portion i mikrobølgeovnen så?
M: Øhh ja, hvis du forklarer hvordan, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg laver det altid i en kasserolle, det er så nemt. Og så laver jeg til to dage.
V: Og hvordan varmer du det så op på anden dagen?
M: I mikrobølgeovnen.
V: Okay... Kan du selv høre hvor fjollet det lyder?
M: NEJ! Den er så dum vores mikrobølgeovn og jeg har ikke fundet ud af hvordan man laver grød, det bliver så underligt.
V: Jamen vi har jo den samme ovn, og jeg kan sagtens lave det, du gør bare sådan her....

Ja, og så lavede hun grød. God grød.

Siden da, har jeg lavet det i mikrobølgeovnen herhjemme, det er fandme nemt!

Jeg er ikke fjollet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar