tirsdag den 17. juli 2012

Sygdom

Jeg er jo ret ny i hele dette bebseforetagende og en ting jeg har særlig svært ved at håndtere (endnu) er sygdom. For hvad gør man lige, når sådan en lille en er syg? Hvornår er det alvorligt nok til at gå til lægen? Og hvordan passer man bebsedyret bedst???

Nu er jeg måske blevet lidt mere hardcore indenfor kategorien sygdom.

Bebsedyret har nemlig lidt af opkast og tynd mave i ca. en uges tid (ja, det er skide lækkert...) og samtidig gad han næsten ikke spise. Puha den lille stakkel, som også var mere pjevset end normalt!

Jeg er måske heller ikke så tålmodig (og måske heller ikke altid, så medlidende som jeg burde være), så da hele ugen havde stået på tre lortebleer dagligt med efterfølgende bad, pga. af lort helt oppe til ørerne, så var jeg træt!!!!

Endelig vendte det, juhu og bettefisen begyndte også at spise igen!!! 

Dagen efter fik han så 40 i feber.... Fuck! Endnu mere pjevset bebsedyr. Endnu mere bekymret mor!

Resultat: et opkald til vagtlæge, der tog vel imod og forsikrede om det var rigtig godt vi tog det alvorligt og fik det tjekket. Men så sendte os hjem igen med et "god bedring", for der er ikke noget at gøre, det er bare en virusinfektion.

Tror de læger tit oplever førstegangs forældre, der er meget bekymrede for høj feber og lidt pyller.

Nu på tredjedagen med feber, er den heldigvis faldet til normalen. Men hvis ikke den havde gjort det, så havde jeg ringet til lægen som det første i morgen tidlig! :P

lørdag den 14. juli 2012

Havregrød og mikrobølgeovne

I sidste uge besøgte jeg og bebsedyret en af mine gode veninder. Det var rigtig hyggeligt, vi var i ZOO, hvor vi tullede rundt. Vi overnattede og om morgenen, da vi skulle have morgenmad opstod følgende samtale:

Veninde: Hvad spiser bebsedyret til morgenmad?
Mig: Han spiser havregrød.
V: Kan du selv lave en portion i mikrobølgeovnen så?
M: Øhh ja, hvis du forklarer hvordan, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg laver det altid i en kasserolle, det er så nemt. Og så laver jeg til to dage.
V: Og hvordan varmer du det så op på anden dagen?
M: I mikrobølgeovnen.
V: Okay... Kan du selv høre hvor fjollet det lyder?
M: NEJ! Den er så dum vores mikrobølgeovn og jeg har ikke fundet ud af hvordan man laver grød, det bliver så underligt.
V: Jamen vi har jo den samme ovn, og jeg kan sagtens lave det, du gør bare sådan her....

Ja, og så lavede hun grød. God grød.

Siden da, har jeg lavet det i mikrobølgeovnen herhjemme, det er fandme nemt!

Jeg er ikke fjollet...