Egentlig kan jeg godt lide efteråret. Jeg kan godt lide at det bliver koldere, at det nogle gange river og rusker udenfor. Bladene på træerne skifter fra grøn til gul til orange til rød i et fantastisk farvespil. Hele verden er pludselig et stort hygge uhyggeligt sted at være. Men så alligevel. Pludselig er det mørkt udenfor, når man tager hjemmefra. Det er mørkt, når man kommer hjem, og det er noget så koldt. Jeg dejser om på sofaen, ligeså snart jeg kommer indenfor døren og begynder at stene fjernsyn, mens jeg egentlig bliver mere og mere rastløs, men ikke rastløs nok til at hive mig selv op af sofaen. Medmindre det er for at spille computerspil! Jeg har intet at lave om aftenen, og de ting jeg kunne lave, kan jeg ikke tage mig sammen til. Jeg vil gerne skrive en bog, jeg vil gerne begynde at træne, jeg vil gerne få hæklet den poncho færdig, jeg vil, jeg vil, jeg vil. Men gør jeg?